Anne-Mette Agdal og Agdal Tours

 
Mig 15.5.2020.jpg
Visitlollandfalster.png
 
Naturlandet.png
 
BLF.png
 

Få en professionel lokalguide på Lolland og Falster.

Min passion og største glæde er at arrangere og gennemføre udflugter for grupper, som ønsker oplevelser sammen.

  • Oplevelser, som bringer glæde, humør og ny viden om historien, kulturen og livet på Sydhavsøerne - Lolland og Falster og småøerne i Smålandsfarvandet.

  • Oplevelser, som I kan have i fællesskab og som skaber dejlige fælles minder

  • Oplevelser, som krydres med lækker, lokalproduceret mad og drikke - gerne fra medlemmer af “Muld”


Hvorfor Lolland?....

I 2016 flyttede jeg til Lolland og hurtigt kunne jeg se, at her var en historie og en kulturperle, som for mange danskere er overset og som jeg gerne vil vække interesse for og vise frem.

I 2017 blev jeg via Friluftsrådet og Lolland- og Guldborgsund Kommune uddannet guide i Naturpark Maribosøerne, som er en del af Naturlandet Lolland-Falster.

Jeg er siden målrettet arbejdet på at etablere mig som selvstændig tur-arrangør og guide her på Lolland - og Falster, bl.a. i samarbejde med Visit Lolland-Falster, Business Lolland-Falster og “Muld Lolland-Falster

I 2020 etableres Agdal Tours med CVR 41 05 82 26 med mig som ejer af firmaet.

Gæsterne har bl.a. skrevet:

“Tak, fordi du med entusiasme, iver og stor viden fik fortalt os om Lollands- og Falsters mange fortræffeligheder”

"Det var en stor oplevelse"

“Det var da en forrygende dag. Tak, Anne-Mette. Du er sgu go’!”

“Vi nyder ture med dig som guide. Altid så vidende og entusiastisk og super god fortæller”

“Det er altid en fornøjelse at være på tur med dig!”

Der var engang....

Mens jeg stadig arbejdede i bankverdenen (hvor jeg startede i 1980) fik jeg den drøm, at jeg en dag skulle arbejde med at guide gæster til spændende steder.

Steder med den gode historie om livet, kulturen og traditionerne forskellige steder i Danmark og Europa..

Idéen optog mig så meget, at jeg en dag kom til at køre forbi motorvejs-afkørslen, som jeg ellers altid brugte, når jeg skulle på arbejde og jeg tænkte, at dette måtte være et tegn på, at skæbnen skulle være sådan.

København og Nordsjælland

I 2011 blev jeg uddannet turistfører på Roskilde Universitetscenter og de første år arbejdede jeg med engelsktalende gæster, som kom til København enten som krydstogtsgæster eller med andre grupper - store som små - i busser, biler og til fods gennem byen eller i Nordsjælland.

Desuden arrangerede jeg tema-ture for FOF i København. Bl.a. kan jeg nævne ture som “Girl-power i København”, Mandehørm, magt og ære i København” “København for børn” og “Pub-crawl for voksne”.

Jeg er stadig medlem af Turistførerforeningen og følger dermed udviklingen indenfor mit fag.

I vinteren 2019 deltog jeg i efteruddannelse på RUC - “Innovativ tur- og oplevelsesdesign”

Vitus Rejser - Danmark og Europa

Fra 2012 og til dato er jeg rejseleder for Vitus Rejser (det tidligere 65-ferie) med rejsemål som Italien, Østrig, Tyskland, Holland og selvfølgelig også rejser i Danmark.

Arbejdet i Vitus har betydet, at Europas historie og Danmarks rolle er blevet tydeligere og “puslespillets” brikker er blevet mere samlet.

Lejlighedsvis har jeg holdt foredrag om Danmark og Italien.

Links til artikler og andet:

Nyhedsbrev juni 2019 "Business Lollan"

Nyhedsbrev nr. 9, maj 2019 “Turistføreruddannelsen“

Culturepoint - Agdal Tours

Visit Lolland-Falster

Muld Lolland-Falster - Jordens bedste fødevarer fra Lolland-Falster (muldlollandfalster.dk)

Artikel fra Byg din Business om iværksætteri - 2022 side 66 og 67

FNs Verdensmål:

Agdal Tours har generelt fokus på FNs 17 Verdensmål i forhold til bæredygtighed og tænker dette ind i måden der arbejdes på og i oplevelserne, som arrangeres.

Der samarbejdes med vognmænd, som kan levere bæredygtig transport i gode busser med lav CO2 udledning, med begrænset kørselsafstand og gode oplevelser i nærheden.

Desuden har jeg den holdning, at læring er for livet og at alle kan have glæde af at have oplevelser og på den måde få inspiration til at se livet med “nye” øjne.

Restauranterne, som bruges arbejder ud fra en holdning om bæredygtighed i menuerne og jeg bruger i videst mulig omfang restauranter, som er tilknyttet “Muld” - jordens bedste fødevarer - fra jord til bord.

Copyright: Agdaltours.dk - Anne-Mette Agdal #lokalguide, #guide, #guidede ture, #lokalguidelollandfalster, #rundvisninger, #byvandringer, #oplevelser, #naturlandet, #Lolland, #Falster, #muld, #naturparkguide, #oplevelserpålolland